Sådan foregår bopæls- og forældremyndighedssager i retten

Når byretten modtager bopæls- og forældremyndighedssager fra Statsforvaltningen, kontakter byretten forældrenes advokater og aftaler tidsfrister for aflevering af processkrifter, samt aftaler datoen for retsmødet. I processkrifterne skriver advokaterne forældrenes påstande, sagsfremstilling, dvs. hvad sagen handler om, og anbringender dvs. argumenter for at vinde sagen.

Selve retsmødet holdes for lukkede døre, hvilket betyder, at alene dommer, advokater og forældrene må være til stede. Der anvendes ikke vidner i forældreansvarssager.

Retsmødet starter med, at advokaterne nedlægger parternes påstande. Forældrene kaldes parter, og skal afgive partsforklaring. Partsforklaring foregår ved, at partens egen advokat først stiller spørgsmål, og derefter stiller modpartens advokat spørgsmål. Derefter er det en anden parts tur til partsforklaring, først med spørgsmål fra egen advokat og derefter modpartens advokat. Sagsøgeren afgiver først forklaring, og derefter sagsøgte. Parterne har ikke pligt til at udtale sig i retten, men hvis parten vælger at gøre det, så skal der tales sandt, da det er strafbart at lyve i retten.

Efter partsforklaringen afgør dommeren, om sagen skal belyses yderligere f.eks. ved børnesamtale, børnesagkyndig undersøgelse eller indhentelse af erklæringer. Der vil derfor sjældent blive afsagt dom under selve retsmødet, dog kan dommeren tilkendegive sin holdning til sagens udfald og opfordre parterne til at indgå forlig.

Forældreansvarssager i Nordsjælland, Landsretterne og Højesteret foregår på andre måder end ovenstående.

Retmægling

Alle byretter og Landsretterne tilbyder retsmægling, hvilket er et frivilligt tilbud.
Under en retsmægling er det parterne selv, som ved retsmæglerens hjælp, skal komme frem til løsninger af parternes konflikter. Løsninger er ikke nødvendigvis af juridisk karakter.
Parternes advokater deltager i retsmæglingen som rådgivere for parterne, og det er også advokaterne som udfærdiger en forligstekst, hvis retsmæglingen afsluttes med et forlig.
Hvis parterne ikke bliver enige under retsmæglingen, så fortsætter retssagen ved retten.

Hvad lægger retten vægt på?

De 2 tungest vejende principper i bopælssager er, primær omsorgsperson og status quo.

Primær omsorgsperson betyder, hvem af forældrene har været mest sammen med barnet og har stået for den daglige omsorg af barnet, f.eks. hvem har haft barsel, forældreorlov, deltidsarbejde, hvem har badet, madet og puttet barnet, hvem har afleveret og hentet barnet i daginstitution, hvem har sørget for læge- og tandlægebesøg. Det er ligegyldigt, hvad årsagen er til, at den ene forælder har været mere sammen med barnet end den anden, da det handler om, hvem af forældrene barnet er mest knyttet til.

Status quo betyder, at hvis barnet trives, så skal barnet blive, hvor barnet er, dvs. samme område, skole, daginstitution.

Udtalelser fra daginstitution/skole, børnesamtale, børnesagkyndige undersøgelse, kommunale sagsakter og børnefaglig undersøgelse anvendes til at belyse principperne om primær omsorgsperson, status quo og barnets bedste.

Udover barnets primære omsorgsperson og status quo, så er der også andre faktorer, som kan spille ind, herunder hvilken forælder der er bedst egnet (tid til barnet/arbejdstid, fysiske og psykiske sygdomme, handicaps, misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer, vold og overgreb mod barnet, søskende eller samarbejde med den anden forælder osv.), og hvilken forælder er bedst til at samarbejde.

Gratis vurdering af din sag

Har du du spørgsmål eller står du og mangler hjælp?

Kontakt