Afvisning af bopæls- og forældremyndighedssager
Alle sager om barnets bopæl og forældremyndighed skal starte i Statsforvaltningen. Siden 1. oktober 2012 har Statsforvaltningen kunnet afvise bopæls- og forældremyndighedssager.
Hvis Statsforvaltningen vurderer, at der ikke er sket væsentlige ændringer siden sidste dom/aftalen blev indgået, så kan Statsforvaltningen afvise sagen, jf. forældreansvarslovens § 39. Afvisningen kan dog prøves ved domstolene. Det er muligt at søge om fri proces og få gratis advokat hjælp, hvis din afvisningssag indbringes for retten. Kontakt mig på tlf. 86 12 34 99 eller e-mail msh@advohus.dk og hør nærmere.
Hvad er “væsentlige ændringer”?
Det er en konkret fortolkning, om der er tale om væsentlig forandrede forhold siden sidste dom/aftale. Det kan f.eks. være, at kommunen ønsker at tvangsfjerne barnet, at barnet ønsker at bo hos den anden forælder, at forældremyndighedsindehaveren udøver samværschikane, at barnet mistrives ved forældremyndighedsindehaveren osv.