Barnets bopæl

Der, hvor barnet har folkeregisteradresse, har barnet bopæl, uanset om der er 7-7-samværsordning. Reglerne i cpr-loven supplerer forældreansvarsloven.

Den forælder, som barnet har bopæl hos, kaldes bopælsforælderen. Den anden forælder kaldes samværsforælderen. Det er ikke ligegyldigt, hvor barnet har bopæl, da der er forskel på bopæls- og samværsforælderens rettigheder.

Hvilke rettigheder har bopælsforælderen?

Bopælsforælderen bestemmer selv, hvor i landet bopælsforælderen ønsker at bo sammen med barnet. Begge forældre har dog varslingspligt på 6 uger inden flytning.
Det er bopælsforælderen, som vælger daginstitution (dagpleje, vuggestue og børnehave) uanset om der er fælles forældremyndighed eller eneforældremyndighed.
Det er bopælsforælderen, som bestemmer om barnet skal gå til skolepsykolog.

Du kan læse

CPR-loven hér

 

Læs Mere

Sådan starter du bopælssag

Alle bopælssager starter i Statsforvaltningen. Du starter en bopælssag ved at udfylde en ansøgning på Statsforvaltningens hjemmeside.

Statsforvaltningen vil indkalde jer til et møde, hvor Statsforvaltningen vil forsøge at hjælpe jer til at indgå forlig. Hvis I ikke bliver enige på mødet, har i inden 4 uger mulighed for at bede Statsforvaltningen om at oversende sagen til retten. Statsforvaltningen kan ikke træffe endelig afgørelse om barnets bopæl, men har mulighed for at træffe midlertidig afgørelse.

Du har lov til at medbringe advokat til mødet i Statsforvaltningen.                Læs Mere

Midlertidige bopælsafgørelser

Både Statsforvaltningen og retten har mulighed for at træffe midlertidige bopælsafgørelser. Der skal være en akut situation, f.eks. tvangsfjernelse af barnet eller flytning af barnet til en anden by eller landsdel, hvis Statsforvaltningen skal træffe en midlertidig bopælsafgørelse.
I sager, hvor bopælsforælderen har varslet flytning til en anden by eller landsdel, vil Statsforvaltningen ofte træffe en midlertidig bopælsafgørelse, med mindre bopælsforælderen udsætter flytteplanerne indtil retten har truffet en endelig bopælsafgørelse.
Samværsforælderen skal selv anmode Statsforvaltningen/retten, om at træffe en midlertidig afgørelse.

Gratis vurdering af din sag

Du kan gratis få en vurdering af chancerne for at vinde din sag om barnets bopæl.

Kontakt